Hjem Projekter Projekt - Ordet og Israel Udsend volontører til “Face Israel”
Udsend volontører til “Face Israel”

Udsend volontører til “Face Israel”

0

Projekt: OOI-3

Volontør på en institution i Israel
Der er brug for volontører på forskellige institutioner i Israel, særligt i Jerusalem. Hvert år rejser volontører ud til denne opgave gennem Ordet og Israels projekt ved navn ”Face Israel”. Opholdet begynder med et introduktionsforløb i Jerusalem og slutter med en uges undervisning i ”Det Danske Hus” i Poriya ved Genesaret Sø. Resten af tiden bor volontørerne hos den institution, man udsendes til. I den periode er der mulighed for at deltage i Ordet og Israels ture og arrangementer i Israel. I alt sender Ordet og Israel årligt ca. 15 volontører ud til arbejdet i Face Israel.

Unge volontører
”Face Israel” er et projekt målrettet unge volontører. Disse udsendes i perioder a´ 4-5 måneder, to gange årligt (start i januar og august). Deres arbejde varierer, men består typisk af hjælp og pleje til syge eller handicappede på forskellige institutioner.
Læs mere på www.yadvalev.dk
Ansøgning om at blive volontør: ellenhessellund@ordetogisrael.dk

I kan være med
Gør muligheden for at blive volontør kendt i jeres menighed!

Ordet og Israel tilbyder
Ordet og Israels medarbejdere medvirker gerne som prædikanter ved et møde eller en gudstjeneste, hvor volontører til ”Face Israel” udsendes.

Se mere på www.ordetogisrael.dk og www.yadvalev.dk

 


OI_logoOrdet og Israel
Viby Center 26 • 8240 Risskov
Tlf.: 8698 7912 • www.ordetogisrael.dk