Hjem Projekter Projekt: Israelsmissionen Musalaha = forsoning i Mellemøsten
Musalaha = forsoning i Mellemøsten

Musalaha = forsoning i Mellemøsten

0

Projekt: ISM-1

Musalaha er en organisation, som på kristent grundlag arbejder for forsoning mellem israelere og palæstinensere.

Konkret laver Musalaha blandt andet ørkenture for unge, børnelejre for de mindste og skaber mulighed for, at kvinder kan mødes på tværs af fysiske og kulturelle grænser.

Børnelejrene er et enestående program for israelske og palæstinensiske børn i alderen 8-12 år. Her får de mulighed for i en tidlig alder og på en naturlig og sjov måde at lære den ”anden side” at kende. Børnelejrene giver grobund for venskaber, og børnene kan tage derfra, som nogen der kan være med til at nedbryde de stereotype billeder, hverdagen præsenterer dem for.

Ørkenture for teenagere er for unge i alderen 13-19. Turen varer en uge, og de unge laver forskellige aktiviteter, som viser, at vi som mennesker er afhængige af hinanden og har brug for at arbejde og leve sammen. Ørkenturene giver mulighed for at etablere venskaber og undervise om, hvad bibelen siger om forsoning og næstekærlighed. Det er en investering i den generation, som er fremtidens ledere.

Musalaha2

Programmet for unge-voksne giver unge israelere og palæstinensere i aldersgruppen 20-30 mulighed for at begynde, fortsætte og lede andre i en forsoningsproces og hjælpe dem til at være en stemme for forsoning og for ”den anden side” i de menigheder og grupper, de er en del af. Arbejdet består af undervisning, ørkenture og konferencer.

Kvindearbejdet er Musalahas største arbejde og består af kvindegrupper mange steder i Israel/Palæstina. Kvinder er vigtige ambassadører for forsoning, men de mangler ofte en stemme i deres eget samfund. Musalahas kvindearbejde:
• Giver kvinderne undervisning i og redskaber til lederskab og forsoning
• Giver mulighed for at lære kvinder fra den anden side af konflikten at kende
• Sætter kvinderne i stand til at skabe forsoning i deres egne samfund

Når I støtter Musalaha, støtter I ikke bare et projekt, men mennesker som ønsker at være levende vidnesbyrd om Jesu’ løfte: ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.”

Støt Musalaha – og vær med til at give stemme til dem, som ønsker at pege på en anden løsning end konflikt, krig og splittelse.

Skriv til os på kontor@israel.dk for at høre mere.


Israelsmis_LogoIsraelsmissioenen
Katrinebjergvej 75 • 8200 Aahus N
Tlf.: 7356 1270 • www.israel.dk