Hjem Projekter Projekt: Mission Afrika Sæbefremstilling i Mali
Sæbefremstilling i Mali

Sæbefremstilling i Mali

0

Projekt: MIA-4:

Et spændende projekt.
Mission Afrika og Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun arbejder sammen om menighedsopbygning i Mali. Der er i øjeblikket 7 missionærfamilier udsendt til Mali og de kvindelige missionærer har blandt andre opgaver, påtaget sig ansvaret for at ville introducere og iværksætte sæbefremstilling sammen med de maliske kvindelige partnere.

Dette projekt har følgende formål:

  • At skabe og fremme lokale kontakter.
  • At hjælpe kvinder til at skabe indtægter.
  • At udbyde sæbe til lokalsamfundet til en rimelig pris.
  • At bidrage til kampen mod sygdomme som ebola og diarré.

Sæben produceres helt fra bunden af lokale produkter og det er de maliske kvinder, der selv står for produktionen. Sæben er en flydende sæbe som sælges lokalt. Som nævnt i formålet med projektet skal sæbeproduktionen skaffe lokale indtægter til de implicerede kvinders familie og dermed skabe bedre levevilkår. Salget af sæben vil også skabe nye kontakter for de kristne familier i lokalsamfundet og muliggør et større kendskab til den kristendommen. De fleste familier i kirkens område har ikke mange penge og derfor vil en lokalproduceret sæbe til en rimelig pris være velkommen. Det får forhåbentligt flere til at øge hygiejnen ved brug af sæben, så mange sygdomme kan undgås og dermed være med til at højne sundheden i området.

Den samlede pris for projektet anslås til kr. 37.000.- Når projektet er i gang skal sæbefremstillingen være selvfinansierende.

 


MissionAfrika_logoMission Afrika
Lyseng Allé 15A • 8270 Højbjerg
Tlf.: 8672 5050 • www.missionafrika.dk